Om Mig

Om Kathrine

Tryk på billederne og se mere.

Jeg brænder for billedkunsten. Jeg har eget atelier, hvor jeg maler malerier og designer mine små PigArts - små finurlige grise figurer med sjovt accessories. Derudover underviser jeg både børn, unge og voksne i Billedkunst. Jeg har læreruddannelse med linjefagene billedkunst, dansk.


Uddannet Tekstil designer og har derudover en pædagogisk uddannelse fra universitetet. Jeg har tidligere været folkeskolelærer, lærer på produktionsskole, har undervist børn/unge fra specialskoler samt har erfaringer med voksenundervisning ved fx AMU, Handelsskole, LOF og AOF . Jeg synes det er sjovt og værdifuldt at undervise i Billedkunst - billedkunst er en kreativ udtryksform som generelt styrker børn/unges øvrige faglige indlæring. Med en faglig og professionel tilgang til faget er mit mål, at mine elever får mulighed for at fordybe sig med billedkunsten, få en oplevelse igennem kunsten og opdager deres egen kreativitet.


Jeg kan tilbyde en kunstnerisk oplevelse i et professionelt pædagogisk tilrettelagt læringsrum. Vi kan male, bygge, eksperimentere, synge, bevæge os - og sammen finde nye veje til at fremstille fantastisk børne & unge kunst. Jeg lægger stor vægt på kvalitet i undervisningen både med hensyn til planlægning, materialevalg, processen, produktet og ikke mindst en præsentation af værkerne.

Mit mål er, at børn/unge skal opleve at faget billedkunst har værdi og den kan give dem ny viden og spændende oplevelser - at de finder glæde og lyst til at eksperimentere og gå på opdagelse i billedkunstens verden. Jeg har mange års erfaringer med at undervise alle aldersgrupper i billedkunst, collage, ikoner, tekstildesign og udsmykningsopgaver.


Min tilgang til undervisningen er, at alle kan noget når de rette rammer er tilstede. Jeg har arbejdet med børn i indskolingen, mellemtrinet og unge samt voksne i alle aldre.


Jeg har erfaringer med børn med særlige indlæringsbehov samt flere års erfaringer med familiebilledskole, hvor vi arbejder på tværs af generationerne.


Jeg vil gerne være med til at udbrede billedkunsten i børnenes verden og skabe kunstprojekter sammen med jer. Trænger I til ny inspiration til undervisningen på jeres skolen, har I en væg der skal udsmykkes eller går I med en eller anden sjov ide. Så ring til mig - så vi sammen kan finde frem til det helt rette projekt for jer.