Hjem

Kathrine Vangodt

med den mobil kunstskole med workshops for børn og unge

IKONER

COLLAGE OG MIX MEDIA


WORKSHOP FOR KONFIRMANDER

Ikoner - Collage & Mix media


Vi arbejder med kopier af gamle originale ikoner, kirkens farver, mixed medier, trykteknik m.m.


Mine kunstworkshops er tilrettelagt sådan, at selvom man er uøvet og ikke selv mener at have de store forudsætninger for billedarbejde, så vil man stå med et færdigt resultat som helt sikkert vil blive rost og værdsat og give en følelse af - jeg kan jo godt.


Konfirmanderne skriver et ikon som bruges til at smykke kirken med til deres konfirmation - en gave som de får med hjem til minde om en særlig dag.Med udgangspunkt i billeder fra gamle originale ikoner giver jeg inspiration til hvordan du ”skriver” din helt egen ikon i et moderne billedsprog. I løbet af få timer forvandler vi en maskinfremstillet træplade til et smukt stykke træ med motiv og patina. Vi skal male med akrylmaling, lime, skabe effekter med tryk og påføre bladguld.


Kurset er tilrettelagt med arbejdsgange anvist trin for trin så alle deltagere får en succesoplevelse. Efter en workshop oplever jeg ofte, at de unge kommer hen til mig og fortæller, det har været en sjov og anderledes dag, og det havde været meget nemmere, end de havde forestillet sig. At skrive et ikon giver en god oplevelse med et flot resultat.

Kurset henvender sig primært til konfirmander, minikonfirmander, og sognedage for voksne.

 

For skoleklasser og konfirmander bliver undervisingen tilrettelagt så det svarer til en hel skoledag eller deles over 2 dage ( eftermiddag - aften) . Jeg kommer også gerne ud en lørdag eller søndag.

 

I workshoppen fortæller jeg lidt om ikonerne i et historisk perspektiv.

 

Der kan også arrangeres workshops for voksne 

 

Praktisk:

 

I sørger for at bordene er dækket med plastic.

 

Jeg sørger for alle materialer - oprydningen er fællesopgave.

 

Tidsforbrug:Varighed 4 - 6 timer.

 

Prisen for en workshop ligger FRA 3.000 kr. pr hold + kørsel + materialer 90 kr pr deltager.

 

Ved hold på 30 - 100 har jeg en kollega med.